Find skulpturen til Verdensmål 7 – Bæredygtig energi - her:
Numitvej 25, Hvide Sande
Hvide Sande Fjernvarme skriver:
Hvide Sande har Danmarks måske billigste fjernvarme
I 2018 købte Hvide Sande Fjernvarme tre vindmøller. Det har sidenhen betydet, at over 90 % af varmeenergien i dag kommer fra vedvarende energi. Og det giver rekordlave varmeregninger for byens indbyggere.
I den gamle fiskerby, Hvide Sande, i Vestjylland kan de godt og vel 3000 indbyggere til daglig nyde godt af både havneliv, badestrande, fantastisk smuk natur og frisk fisk direkte fra havnen. Men det er dog ikke det eneste, der bringer glæde hos byens indbyggere.
”Derudover så har vi billig fjernvarme i og med, at vi er selvforsynende her i Hvide Sande ”, siger Morten Rauhe, driftsleder hos Hvide Sande Fjernvarme, med et smil.
I Hvide Sande har 96 % af byens indbyggere nemlig adgang til Danmarks måske billigste fjernvarme. I 2022 har byens indbyggere fx betalt i omegnen af 1.000 til 2.000 kr. for et helt års varmeforbrug. Til sammenligning lød den gennemsnitlige fjernvarmepris i Danmark i 2022 på 13.547 kr. (Kilde: Bolius).
Ifølge driftslederen, Morten, er årsagen til de uhørt lave varmepriser, at værket har været selvforsynende med deres energi vha. deres tre vindmøller og ”på den måde kunne vi sælge overskudsstrømmen til en højere pris end budgetteret, og derved har vi også været nødt til at sætte prisen ned i løbet af året.”
I 2022 er forbrugernes varmeregning blevet reduceret med hele 63,5 %.
Et fjernvarmeværk med grønne ambitioner
De tre 150 meter høje Vestas V112-vindmøller producerer hver 15 millioner kWh i et normalt vindår. Det placerer dem blandt verdens bedst producerende vindmøller. Og med en dertil optimal placering helt ud til det stormfulde Vesterhav, kan vindmøllerne ofte producere mere strøm end Hvide Sande Fjernvarme faktisk kan nå at bruge.
Udover de tre vindmøller, har Hvide Sande Fjernvarme også Solfangere. Solfangerne fylder ca. 10.000 m2, og med disse solfangere, producerer Hvide Sande Fjernvarme 12 til 13 % af fjernvarmeværkets årlige energiforbrug.
Kombinationen af de tre vindmøller og de 10.000 m2 solfangere betyder, at Hvide Sande Fjernvarme mellem 2014 og 2020 har reduceret deres CO2-udledning med 97 %.
Det er et godt skridt på vejen mod ambitionen om at blive 100 % uafhængige af naturgas.
De mange ambitiøse, grønne tiltag har blandt andet gjort, at Hvide Sande Fjernvarme i oktober 2020 modtog Fjernvarmeprisen 2020 ”for gennemførsel af en række grønne tiltag siden 2014, der inden for det kommende år vil have reduceret CO2 udledningen med 97%".
Hvide Sande Fjernvarme er kommet med følgende ord, som de forbinder med Verdensmål 7. Ordene har inspireret til både skulpturen og sangen, lavet til dette mål:
Vindmøller, Varmepumper, Solfanger, Energioptagere, Co2 neutral, Grøn omstilling, Bæredygtig, Når vinden blæser er varmen billig og CO2 neutral, Når solen skinner er varmen billig og CO2 neutral, Vi udnytter den vedvarende energi, Vi lagre energien når vinden blæser, Vi udnytter overskudsstrømmen på nettet, En fjernvarme i vedvarende udvikling
Hør sangen "I Vindmøllen" komponeret af Nadja Schmedes Enevoldsen:
Skulpturen "Foto syntese" er lavet af Søren Brynjolf:
Verdensmålsruten
Livet i havet
Fiskeriforeningen, omhu, Konsumfisk, Kunstner Doris Leuschner og Ringkøbing-Skjern Kommune
Læs mere