Udstilling om havet og hvordan vi passer på det
Kom og oplev den helt nye udstilling "Flaskepost til havet" i Fiskeriets Hus under Hvide Sande Bæredygtighedsfestival.
”Flaskepost til havet” er bygget op om Verdensmål 12 ’Ansvarligt forbrug og produktion’ og Verdensmål 14 ’Livet i havet’. Udstillingen har blandt andet fokus på, hvordan vi alle kan være med til at passe på havet.
Hele familien kan deltage aktivt i udstillingen, som byder på både lydinstallationer, kunst og spændende workshops.