Karl Kristian fra Hvide Sande spejler sin musik og tekster i det jordnære.
At Karl Kristians førstesingle fra debutalbummet ”Før jeg sover ind” fra 2019 er opkaldt efter musikerens egen hjemstavn, er ingen tilfældighed. Sangen ”Hvide Sande” indledes med ordene et skib kommer hjem.., og det er netop, hvad Karl Kristian er. Vendt tilbage til sine rødder. En opvækst i den lille vestjyske fiskerby mellem hav og fjord har formet Karl Kristian som musiker og hjulpet det nye talent til at finde sin plads på den danske musikscene. I sin stil læner han sig tæt op ad lokalsamfundets lune, hvilket også afspejler sig i hans musiske udtryk.
Karl Kristian modtog Autors Hæderspris 2022.
Det er en af de helt store danske priser og et anerkendende skulderklap til den vestjyske historiefortæller, der nu er aktuel med singlen "Hjemløs (igen)". Sangen er folkelig og tager lytteren med gennem gåturen i barndomsgaderne i Hvide Sande. Autor hylder Karl Kristian’s evne til at skrive jordnære og nærværende historier, der giver associationer til danske storytellers som Allan Olsen, Johnny Madsen og Sebastian.
Det nye album ”Superhelt” er skabt i samarbejde med Poul Krebs og topmusikere, der bedst er kendt bag navne som Peter Sommer og Jonah Blacksmith.
Den vestjyske historiefortælling er der stadig, men lyden - den er lidt en anden!
Dato | 12. okt. 2023 |
Tidspunkt | 20.30 - 21.30 |
Kategori | Underholdning |
Entré | Gratis |
Adresse | Auktionsgade 2 6960 Hvide Sande |
Verdensmålsruten
Livet i havet
Fiskeriforeningen, omhu, Konsumfisk, Kunstner Doris Leuschner og Ringkøbing-Skjern Kommune
Læs mere